
Vi fodrer med ROYAL, et velsmagende kvalitetstørfoder, som der er vores erfaring at de fleste hunde spiser med velbehag, skulle en hund ikke spise, blandes tørfoderet op med en portion leverpostej, hvilket får alle hunde til at spise (derfor er det vigtigt at de oplyser om evt. allergi ved indlevering).
De er velkommen til selv at medbringe det foder som hunden er vandt med hjemmefra.
Vi sikrer os at mad og vandskåle er rene i dagligdagen, at der altid er rent og pænt i bokse og løbegårde, samt at bokse og inventar grundigt rengøres og desinficeres efter hver pensionær.
Hvis din hund bliver syg, og vi skønner der er nødvendigt, tilkalder vi naturligvis en dyrlæge.
Hvis din hund bruger medicin, får særlige kosttilskud eller lign. skal du blot medbringe den nødvendige medicin og give os en grundig instruktion, så sørger vi for at hunden bliver medicineret som normalt, medbring altid medicin til et par ekstra dage. hvis du skulle blive forhindret i at afhente hunden til aftalt tid.